Gå til hovedindhold

Cyklen er fortid, nutid og i den grad fremtid

Danmark har fået en ny cykelminister: I dette synspunkt sætter transportminister Trine Bramsen (S) selv ord på, hvorfor hun i Cyklens År vil have flere op på cyklen.

Indhold

    Trine Bramsen
    Minister (S), Transportministeriet

    Jeg cykler! Det har jeg gjort, siden jeg var barn, og det er min klare plan at gøre det så længe, jeg kan.

    Og jeg er ikke alene. En dansker cykler i gennemsnit 490 km om året. I 2019 blev 28.000 europæere spurgt om, hvad der var deres hovedtransportmiddel på en typisk dag. 24 procent af danskerne pegede på cyklen. I EU overgås det kun af Holland, hvor 41 procent peger på cyklen som deres hovedtransportmiddel.

    Det er godt, at vi ligger højt, når det kommer til internationale sammenligninger, men vi ved desværre også, at det går den forkerte vej. Det er derfor en politisk opgave at skubbe på, så vi får vendt udviklingen.

    Som transportminister vil jeg fortsætte arbejdet for, at vi kommer endnu højere op. Der er nemlig ikke meget, der som cykling er en del af løsningen på en lang række af de problemer, vi har i den vestlige verden. At cykle er godt for klimaet. Det hjælper mod trængsel. Det er rigtig godt for sundheden. Og i det hele taget er det at cykle bare godt for samfundet.

    Cyklen gør os rigere

    Transportministeriets beregninger viser, at det danske samfund som helhed bliver rigere, hvis vi cykler mere. Udgifterne til indlæggelser og behandlinger bliver mindre, når danskerne cykler. Fysisk aktive mennesker har eksempelvis mindre risiko for type 2 diabetes, og årligt er omkostningerne ved tabt produktion alene for type 2 diabetes cirka 1,3 milliarder kroner.

    Behandlingsomkostninger til patienter med type 2 diabetes er årligt cirka 1,5 milliarder kroner. For hver kilometer, der bliver cyklet i Danmark, bliver samfundet 8 kroner rigere. Cyklen er også godt for den enkeltes økonomi – ikke mindst nu, hvor energipriserne ryger i vejret. Cyklen er også med til at udviske sociale skel, for på cykelstien er direktøren og den studerende nogenlunde lige godt kørende.

    Derfor er der også alle gode grunde til at gøre 2022 til cyklens år.

    Lige før sommerferien indgik regeringen sammen med stort set hele Folketinget aftalen om Infrastrukturplan 2035. Med aftalen er der afsat tre milliarder kroner til nye cykelstier og cykelprojekter.

    I år har vi så startet arbejdet med at fastlægge en langsigtet retning for cykel-fremme i Danmark. Vi ønsker, at alle byder ind, så vi får vendt kurven af cyklende. Derfor har vi en mere åben tilgang til arbejdet, så vi bedre forstår, hvorfor man vælger cyklen til eller vælger den fra – det kan der nemlig være mange grunde til. Vi har også en række puljer til cykelprojekter, og her er jeg sikker på, at også kommunerne byder ind.

    Fold cykelglæden ud

    Vi skal have børn og unge med, og det kræver, at det er trygt at cykle. Ellers kommer børnene med i bilen, og så bliver de gode cykelvaner ikke en del af deres bagage, som det har været for de fleste af os, der er født, før der var to biler som i mange familier i dag.

    Alt for mange tager bilen på korte 5 km-strækninger. Derfor giver fokus på hverdagscykling god mening. Færre biler, bedre sundhed og bedre fremkommelighed. Det starter i barndommen, og heldigvis kan vi se af undersøgelserne, at langt de fleste forældre gerne giver cykelglæden videre. Og det er den glæde, jeg som transportminister vil gøre, hvad jeg kan for at understøtte.

    For netop glæden gør, at jeg ikke er i tvivl om, at vi med cyklen har noget, der vil spille en stadig vigtigere rolle. Alle de gode argumenter om sundhed, klima, trængsel og økonomi, får ikke danskerne til at cykle – det gør derimod den hverdagspraktiske glæde ved at sætte sig på cyklen, få kroppen i gang, frisk luft og en podcast- eller tankepause, før arbejdsdagen eller skolen begynder. Den glæde lever i bedste velgående, og her i cyklens år er det mit mål at folde cykelglæden endnu mere ud, samtidig med at vi skaber mere cykelvenlige veje og byer.