Gå til hovedindhold

Partnervold er et samfundsansvar

Bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Indhold

    Af TRINE BRAMSEN
    minister for ligestilling
    ASTRID KRAG
    socialminister
    MATTIAS TESFAYE
    justitsminister

    I alt for mange hjem er partnervold en del af familielivet. Man kan vove at påstå, at mistanken og bekymringen fra omgivelserne er blevet undertrykt med en misforstået henvisning til privatlivets fred.

    I værste fald kan vold ende med drab. Årligt dræbes gennemsnitligt 12 kvinder af deres partner eller ekspartner. Det svarer til et drab hver måned. Og hvert drab er et for meget. Det tal ser ikke ud til at ændre sig. Det understreger, at der er behov for, at vi ændrer syn på partnervold. Hvorfor vi skal forstå alvoren. Hvorfor vi skal blive bedre til at reagere på volden, forebygge den og sørge for, at der er tilbud til både den voldsudsatte og voldsudøveren.

    Og de børn, der havner i klemme i en familie med vold.

    Vold er aldrig en privat sag. Vi skal have brudt tabuet. Det er også det, der er udgangspunktet for den netop lancerede handlingsplan til bekæmpelse af partnervold og partnerdrab.

    Vi ønsker at tage det nødvendige opgør med vores hidtidige forståelse af partnervold, ligesom vi vil lukke en række huller i systemet.

    Vores mål er klart: Vi skal som samfund blive langt bedre til at få øje på volden og spørge ind til den.

    Og alle skal vide, hvor voldsofre kan hente hjælp. Og hvordan vi hjælper børn, som er vidner til vold i hjemmet. Det stiller krav til vores myndigheder. Men også til os som familier, naboer og venner.

    For myndighederne foreslår vi derfor en skærpet underretningspligt ved formodning om, at børn overværer vold i hjemmet. Børn skal ikke vokse op i hjem med vold uden at få hjælp. Forsøg på Hvidovre og Amager Hospital har vist, at blandt andet jordemodersamtaler ofte er et godt sted at tale om vold. Motivationen og åbenheden er på det tidspunkt stor.

    Handlingsplanen adresserer også de huller, der gennem årene er blevet påpeget for særligt børn, der kommer i klemme i systemet. Eksempelvis kan børn på krisecentre i dag have svært ved at komme i skole, fordi det kræver samtykke fra begge forældre, hvilket forudsætter, at opholdsstedet afsløres.

    Eller børn kan efter oplevelser med vold ikke få psykologhjælp grundet delt forældremyndighed og kravet om samtykke fra begge forældre.

    Hvis vold i nære relationer skal brydes, bør fokus på voldsudøveren øges. Vi skal sørge for, at ansvaret for partnervold er placeret der, hvor det hører hjemme - nemlig hos den, der udøver volden.

    Derfor strammer vi nu også med handlingsplanen skruen, så retten til prøveløsladelse begrænses for de indsatte, der er dømt for partnervold eller partnerdrab. På den måde viser vi over for voldsudøveren, at samfundet ikke tolererer partnervold, og at adfærden skal ændres.