Information til transportudbyderne

I forbindelse med covid-19-krisens start blev der udarbejdet seks opfordringer til udbyderne af den kollektive trafik. Disse er blevet løbende opdateret.

S-tog og metrotog på Flintholm Station
Foto: Ulrik Jantzen

20. januar 2021

1. Begræns trængslen og understøt afstand i de kollektive transportmidler

Tag nødvendige initiativer for at sikre, at passagererne ikke er for tæt. Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man holder 2 meters afstand. Undgå så vidt muligt, at passagererne sidder direkte ved siden af hinanden (fx på et dobbeltsæde i en bus), eller direkte over for hinanden, og begræns adgangen til transportmidlet, hvis dette er nødvendigt for at muliggøre afstand mellem passagerne.

Det bør sikres, at passagerne så vidt muligt holder fysisk afstand på stationer, knudepunkter, perroner mv. – fx ved hjælp af klistermærker, plakater, gulvklæb, højttalerudkald, info-skærme og vejledning fra personalet. Hvor det er muligt, bør der oprettes særlige baner eller på anden måde sørges for adskillelse af forskellige passagerstrømme ved transportknudepunkter – dvs. togstationer, busstoppesteder, offentlige transportknudepunkter i byerne mv.

2. Informer de rejsende mest muligt om hensigtsmæssig adfærd

Kommunikér myndighedernes opfordringer og gode råd til de rejsende via plakater, informationsskærme, vejledning fra personale mv. Tag nødvendige initiativer til at sikre hensigtsmæssig adfærd på stationer, perroner, centrale busstoppesteder, knudepunkter mv., herunder indretning af opholds- og venterum, så det er muligt at holde den anbefalede afstand.

3. Kontaktløse rejser bør fremmes

Gennemfør flest mulige tiltag, der gør rejsen kontaktløs. I morgen- og eftermiddagsmyldretiden i de større byer bør busserne så vidt muligt stoppe ved alle stoppesteder og åbne alle døre, for at minimere passagerernes brug af fælles kontaktpunkter som stopknapper mv. I tog, hvor dørene ikke kan åbnes automatisk, bør vejledes om albuebetjent døråbning.

4. Vær særlig opmærksom på rengøring af fælles kontaktflader

Sørg for hyppigt at rengøre passagernes fælles kontaktflader - håndtag, stopknapper m.v. Frekvens af rengøring af fælles kontaktpunkter bør tilpasses aktivitet, således at der sikres hyppig og gentagen rengøring af kontaktpunkter – såsom trykknapper til åbning af døre (såfremt dette ikke kan ske automatisk), trykknapper/skærm på billetautomater, trykknapper ved og i elevatorerne, håndstropper, gelændere, rækværk, eventuelle kundetoiletter m.v.

5. Sæt fokus på god hygiejne

Giv ansatte og passagerer adgang til håndsprit, fx på centrale knudepunkter. Gør de ansatte opmærksom på de seneste anbefalinger fra myndighederne, så det sikres, at de ansatte er særligt opmærksomme på god hygiejne og symptomer. I fjernbusser skal operatøren give passagererne desinficerende vådservietter ved indstigning. I intercitytog skal togoperatørerne sørge for at stille desinficerende vådservietter til rådighed for passagererne.

6. Opsæt plakater der opfordrer syge til ikke at rejse med kollektiv transport

Udbyderne af kollektiv trafik skal opfordre borgerne til at tage hensyn til hinanden. Der bør kommunikeres klart via plakater, klistermærker, højtalerudkald mv. om at man ikke bør rejse med kollektiv trafik, hvis man har mistanke om, at man er syg eller smittet med coronavirus/COVID-19.

Spørgsmål og svar for transportvirksomheder, myndigheder og operatører mv.

1. Hvor længe gælder kravet om mundbind?

Kravet gælder fra lørdag den 22. august 2020 og indtil videre til den 1. marts 2021.

2. Hvor gælder kravet?

Kravet gælder i nedenstående former transportmidler på alle tidspunkter af døgnet:

  • Alle busser, herunder lokal- og regionalbusser, skolebusser, X-busser, fjernbusser, turistbusser.
  • Alle busser i øvrigt med bustilladelse, fx lejede busser med chauffør, partybusser mv.
  • Alle tog, herunder privatbaner, letbaner og metro.
  • Alle færger.
  • Alle taxier.
  • Al flextrafik, herunder flextur, individuel handicapkørsel og andre befordringsordninger, som udføres af flextrafik.

Kravet gælder også i afgangshaller, ventesale, på perroner og lignende på:

  • Busstationer
  • Togstationer
  • Metrostationer
  • Letbanestationer eller letbanestoppesteder
  • Færgeterminaler

3. Hvem er omfattet af kravet?

Kravet omfatter alle passagerer, der befinder sig i et transportmiddel, der er nævnt under punktet ”Hvor gælder kravet?”, eller personer, som befinder sig på stationer el. lignende nævnt under samme punkt.

Kravet omfatter alle ansatte, der opholder sig på et af de omfattede steder eller transportmidler.

Dette indebærer fx:

  • Buschauffører (mundbind eller visir må ikke fjernes mellem stoppesteder)
  • Togførere og øvrigt togpersonel
  • Kontrollører
  • Håndværkere, rengøringspersonale og lignende, der befinder sig i transportmidlerne og de omfattede steder, jf. punktet ”Hvor gælder kravet?”

Undtaget er ansatte, som befinder sig i aflukkede rum, hvis der kun er adgang for personalet, og dermed ikke for passagerer eller kunder. Det kan fx være førerhuset i et tog, personalerum på stationer og lignende. Taxichauffører må desuden fjerne mundbindet eller visiret, når der køres uden passagerer. Mundbind eller visir skal påføres, før en passager stiger ind i taxien.

4. Skal de ansatte bære mundbind eller visir bag afskærmning?

Hvis der er opsat afskærmning fx af plexiglas mellem den ansatte og passageren, fx ved chaufførpladsen i en bus eller ved et fysisk billetsalgssted, behøver den ansatte ikke at bære mundbind eller visir bag afskærmningen, hvis passagererne ikke har adgang til området bag afskærmningen.

Denne undtagelse gælder ikke ved taxikørsel eller anden erhvervsmæssig persontransport efter taxiloven. Her skal chaufføren bære mundbind uanset en eventuelt opsat afskærmning, dog kun hvis der er passagerer i køretøjet jf. punkt 3 ”Hvem er omfattet af kravet?”.

5. Hvem skal sørge for mundbind eller visirer til de ansatte?

Arbejdsgiveren er forpligtet til at sikre værnemidler i form af mundbind eller visir til sine ansatte. Dette indebærer, at en operatør, der udfører kollektiv trafik på vegne af andre, fx en vognmand på vegne af et trafikselskab, er ansvarlig for at sikre sine ansatte mundbind eller visirer.

Arbejdsgiverne kan overveje at stille forskellige typer mundbind og visirer til rådighed for medarbejderne. Der kan være forskellige præferencer og behov hos den enkelte medarbejder, som dermed vil kunne dækkes.

6. Hvem er undtaget for kravet?

Kravet gælder ikke for børn under 12 år.

Kravet om mundbind eller visir gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at sådanne fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at man ikke kan bære mundbind eller visir, fx kan være:

  • Fysiske deformiteter, ufrivillige rystelser, hududslet, sår eller forbindinger.
  • Angst, klaustrofobi eller vrangforestillinger.
  • Hvis mundbindet eller visiret forhindrer udførelse af vigtige funktioner, såsom mundbetjent kørestol.

Personer, der af ovenstående grunde er undtaget, skal ikke dokumentere dette ved en eventuel kontrol.

7. Under hvilke omstændigheder må passagerer og personale fjerne mundbind/visir midlertidigt?

Under visse omstændigheder tillades det, at mundbindet eller visiret fjernes, selvom man befinder sig i et transportmiddel eller på et sted, som er omfattet af ovenstående liste over steder, hvor mundbind eller visir kræves, og som for personalets vedkommende ikke er undtaget, jf. punktet ”Hvem er omfattet af kravet?”.

Disse omstændigheder kan eksempelvis være:

  • Under kortvarig indtagelse af mad og drikke eller medicin.
  • Hvis passageren under færgeoverfart opholder i egen bil eller i egen kahyt.
  • Under samtale med personer, der mundaflæser.
  • Hvis politiet eller billetkontrollen skal foretage identifikation.
  • Hvis pasageren pludseligt får det dårligt ved brug af værnemidler.
  • Personale må fjerne mundbind eller visir kortvarigt, hvis der opstår problemer med den ansattes mulighed for udsyn, og dermed for trafiksikkerheden.

Desuden må de ansatte fjerne mundbindet, hvis de skal indtage væske, mad, medicin eller andet eller hvis mundbindet giver dem vejrtrækningsbesvær og lignende.

8. Er det færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt/lovligt for en chauffør at anvende visir under kørsel i kollektiv trafik?

En chauffør skal som trafikant altid optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed i trafikken. En chauffør skal således indrette sig, så der blandt andet ikke opstår fare eller ulempe for andre i en færdselsmæssig sammenhæng.

Man kan sagtens bære mundbind eller anvende visir og stadig optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed i trafikken.

For at opfylde kravene om at begrænse risikoen for smitte, kan en chauffør altså lovligt vælge mellem at anvende et visir eller et mundbind i kollektiv trafik.

Hvis der opstår problemer med chaufførens mulighed for udsyn i en konkret færdselssituation, giver reglerne giver mulighed for, at et mundbind eller et visir kan fjernes midlertidigt. I situationer, hvor visiret skaber problemer for chaufførens udsyn, kan halvvisirer (der kun dækker næse og mund, ikke øjne) med fordel anvendes.

9. Hvilke forpligtelser har transportørerne for overholdelse af kravet?

Alle trafikvirksomheder, operatører og vognmænd, der er ansvarlige for en af de omfattede former for kollektiv trafik, er ansvarlige for og forpligtede til, at kravet indskrives i de almindelige rejseregler, ordensregler eller lignende, som gælder i transportmidlet eller på stationen mv.

Alle trafikvirksomheder, operatører og vognmænd, der er ansvarlige for en af de omfattede former for kollektiv trafik, er ansvarlige for og forpligtede til at håndhæve kravet over for passagererne. Håndhævelse af kravet skal ske på linje med håndhævelsen af de øvrige rejseregler og ordensregler mv. Det kan fx ske som et led i den almindelige billetkontrol, af stoppestedsværter, togførere, metrostewarder mv.

Hvis en rejsende nægter at følge anvisningen om mundbind eller visir, og nægter at forlade den kollektive trafik, kan politiet blive tilkaldt for at fjerne vedkommende. Hvis den rejsende ikke følger anvisningen om at forlade transportmidlet, kan politiet endvidere give denne en bøde.

Alle trafikvirksomheder, operatører og vognmænd, der er ansvarlige for en af de omfattede former for kollektiv trafik, er ansvarlige for og forpligtede til at informere om kravet til i transportmidlet og på stationer mv. Det skal ske ved at opsætte skilte eller andet informationsmateriale. Af disse skilte eller andet informationsmateriale skal det fremgå, at kravet gælder for passagerer, og for ansatte, hvis disse ikke befinder sig bag afskærmning.

Chauffører skal ikke håndhæve kravet løbende under kørslen af hensyn til trafiksikkerheden.

Hvis fx en kommune er ansvarlig for egen skolebuskørsel (dvs. at denne ikke udføres at et trafikselskab), da er kommunen ansvarlig for og forpligtet til at sikre, at kravet om brug af mundbind eller visir håndhæves i skolebussen.

Vognmænd, der driver buskørsel, der kræver godkendelse efter buskørselsloven, og som ikke er nævnt i ovenstående, er ansvarlig for, at passagererne anvender mundbind eller visir. Det gælder fx for partybusser, fjernbusser og turistbusser.

Hvis en institution eller virksomhed, fx et plejehjem eller en skole, har sin egen bus, som fx føres af en ansat på institutionen, er kørsel heri privat kørsel, og dermed ikke omfattet af kravet om brug af mundbind eller visir.

Den transporttør, der er ansvarlig for og forpligtet til at indskrive kravet om brug af mundbind eller visir i rejsereglerne eller lignende, og som er ansvarlig for at kravet håndhæves, kan pålægges bødestraf, hvis kravet ikke håndhæves på linje med de andre ordensregler.

10. Hvilken slags mundbind eller visir må anvendes?

Ved et mundbind forstås et engangsmundbind, eller et stofmundbind som er fæstnet med snor, elastik eller lignende bag ørerne eller bag hovedet.

Hvis du anvender et stofmundbind, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du anvender et trelags mundbind (se gode råd om mundbind fra SST).

Som alternativ kan anvendes visir. Ved visir forstås skærme af plastik, der dækker øjne, næse og mund, men som ikke er tætsluttende omkring ansigtet, eller skærme af plastic, der kun dækker næse og mund (ikke øjnene), og som ikke er tætsluttende omkring ansigtet (halvvisirer).

11. Gælder kravet for turistbusser, der kører med lukkede grupper?

Al erhvervsbuskørsel er omfattet af kravet, herunder også turistbusser, der kører med lukkede grupper.

12. Gælder kravet i busser, der er ejet af institutioner, fx plejehjem eller skoler

Kravet om brug af mundbind gælder kun i busser, hvis kørsel kræver bustilladelse i henhold til lov om buskørsel.

Hvis en institution, fx et plejehjem eller en skole ejer en bus til befordring af beboere eller elever, som fx føres af en af de ansatte, kræver dette ikke tilladelse, og vil derfor ikke være omfattet af kravet om mundbind eller visir.

13. Gælder kravet i turist- eller fjernbusser, der kører til udlandet?

Kravet er gældende så længe bussen befinder sig i Danmark. Når grænsen til et landet krydses, gælder reglerne i det pågældende land, eller de regler, som er fastlagt af busselskabet.

14. Gælder kravet for udenlandske turist- eller fjernbusser i Danmark?

Udenlandske turist- eller fjernbusser, der kører ind i Danmark, skal overholde dansk lovgivning, herunder kravet om brug af mundbind eller visir for passagerer og ansatte.

15. Gælder kravet i færger, der sejler til og fra udlandet?

Kravet gælder så længe færgen befinder sig i dansk farvand. I udenlandsk farvand gælder det pågældende lands regler.

16. Gælder kravet også udendørsarealer på færger, fx et soldæk?

Kravet gælder også udendørsarealer på færgen. Passagerer skal anvende mundbind alle steder på færgen, undtagen hvis de befinder sig i eget køretøj, på færger hvor dette er tilladt, eller fx i deres egen aflukkede kahyt.