Syn af bil

Det er fortsat muligt at få synet sin bil, men der er nogle retningslinjer for både bilejer og synshal.

Mindre hvid personbil
Foto: Ulrik Jantzen

20. januar 2021

Det er fortsat muligt at få synet sin bil som normalt. Færdselsstyrelsen opfordrer til, at sundhedsmyndighedens anbefalinger følges og opfordrer ligeledes til, at køretøjsejerne så vidt muligt benytter en synshal i sin kommune.

Færdselsstyrelsen har i den forbindelse udarbejdet anbefalinger til synsmedarbejdernes håndtering af køretøjer under corona, der giver synsvirksomheder klare retningslinjer for, hvordan de kan beskytte sig selv og deres kunder under synet.

Der stilles desuden krav til, at medarbejderne anvender mundbind eller visir ved kundekontakt.