Gå til hovedindhold

Midt- og Vestjylland samt Svendborgbanen

Transportministeriet og konsortiet Arriva Danmark A/S og Arriva Tog A/S indgik 4. februar 2019 aftale om togtrafikken i Midt- og Vestjylland samt på Svendborgbanen. Trafikken køres af Arriva Tog A/S.

Et Arriva-tog i retning mod Herning holder ved en station

Foto: Arriva

Indhold

    Kontrakten med bilag og tillægskontrakter findes længere nede på siden.

    Transportministeriet har ansvaret for at følge op på, om Arriva leverer de trafikale ydelser, som de efter kontrakten er forpligtet til.

    Fakta om kontrakten

    Togtrafikken i Midt- og Vestjylland har været udbudt tre gange, og udbudspakken blev senest udvidet med bl.a. Svendborgbanen. Arriva har vundet både det første udbud (2003-2010), det andet udbud (2010-2018/2020) og det tredje udbud (2020/2028). Arriva overtog dermed betjeningen af Svendborgbanen fra DSB i december 2020.

    Den samlede trafik er på ca. 11,5 mio. togkilometer årligt.

    Kontrakten løber over otte år fra december 2020 til december 2028. Transportministeriet har desuden option på at forlænge kontrakten med op til yderligere to år frem til december 2030.

    Kontrakten er en nettokontrakt, hvor Arriva modtager billetindtægterne fra passagererne.

    Desuden modtager Arriva en på forhånd fastsat kontraktbetaling fra staten. Den samlede kontraktsum for perioden 2020-2028 er på ca. 1,6 mia. kr. (prisniveau 2016).

    Hertil kommer, at kontrakten bygger på en incitamentsstruktur med et variabelt vederlag, hvor Arriva ved høj operatørpunktlig-hed og høj kundetilfredshed kan opnå økonomisk bonus. Omvendt skal Arriva tale bod, hvis operatørpunktligheden eller kundetilfredsheden er under et vist niveau. Desuden skal Arriva betale en bod på 1.200 kr. (2016-pl) for hver aflyst ankomst, som Arriva bærer ansvaret for.

    Arrivas operatørpunktlighed opgøres hver måned og offentliggøres på Arrivas hjemmeside (https://arriva.dk/koreplaner-og-trafikinfo/tog-til-tiden).

    Du kan læse mere om Arriva på deres hjemmeside (https://arriva.dk/).