Benny Engelbrecht: Vi skal undgå myter, for Lynetteholm er et vigtigt projekt

Det er alt for let at plukke et hjørne af debatten om Lynetteholm og puste til en myte om, at der er hemmelige rapporter og gedulgte regnestykker og motiver, skriver transportminister Benny Engelbrecht (S).

Altinget.dk

29. oktober 2021

København skal klimasikres fra nord. Byen mangler boliger. Og på grund af de mange byggeaktiviteter er der en masse overskudsjord, der skal deponeres. Kan vi samle de tre hensyn i én løsning?

Ja: Lynetteholm. Alternativet til en ny halvø er et dyrt dige på samme sted, for hvis vi ikke gør noget, kommer borgerne i København til at opleve mere vand i gader og kældre og alle de andre usikkerheder, der følger med, når klimaet ændrer sig og vandet kommer tættere på.

Og diget er dyrt, fordi det i meget begrænset omfang kan finansieres med de penge, det koster at komme af med overskudsjord til et jorddeponi. Lynetteholm tager imod så meget jord, at det er selvfinansierende med et budget på 2,5 milliarder kroner, og så følger meget mere end blot klimasikring med i købet.

Københavnerne skal have levende dialog
København får et nyt område på mere en to kvadratkilometer tæt på by og vand – og med et skønt kystlandskab, der giver rekreative muligheder til endnu flere.

Alle de muligheder, som Lynetteholm giver, skal nu drøftes med københavnerne. Det er Københavns Kommune, der er ansvarlig for den del af processen, og der bliver masser af muligheder for at tale om, hvad københavnerne vil med den kommende halvø.

Jeg håber, at det bliver en god og levende dialog, hvor både unge og ældre, børnefamilier og singler, velstillede og socialt udsatte alle kommer til orde og byder ind med deres drømme og ønsker.

Det er vigtigt, for man skal huske, at de, der kommer til at bo på Lynetteholm, bliver min generations børn og børnebørn. Så en bydel, der skal huse dem, skal tage højde for fremtiden.

Stor usikkerhed om grundpriser
Som en del af infrastrukturforliget har et bredt flertal i Folketinget reserveret 12,7 milliarder kroner i det økonomiske råderum, så det er muligt at anlægge den nødvendige infrastruktur i form af en metro og en ringvej.

Men præcis, hvordan den skal etableres, er der ikke taget beslutning om endnu. Det skal finansieres ved grundsalg, og selvom der er stor usikkerhed om grundpriser, når vi kigger så langt frem, er jeg helt tryg ved, at finansieringen hænger sammen.

Ministeriet har fået lavet en rapport, der regner på, hvordan det vil se ud med stigende huspriser, og hvordan det vil se ud, hvis huspriserne kun stiger med udgifterne til materialer.

Det giver et spænd på mellem 8,6 og 39,8 milliarder kroner, og selvom der aldrig er garantier, så tror jeg, at de fleste vil give mig ret i, at chancen for, at det regnestykke giver overskud, er større end det modsatte.

I første omgang handler det dog kun om anlæggelsen af Lynetteholm med overskudsjorden fra byggerier i København. Og her skal man som sagt huske, at fremtidens grundslag ikke skal finansiere anlægget af Lynetteholm.

Fire samråd før ny anlægslov
Den jord, der i de sidste mange år er kørt til Nordhavn, der nu er ved at være fyldt op, skal nu til Lynetteholm. Et stort og bredt flertal af Folketingets partier vedtog i starten af juni måned i år anlægsloven for Lynetteholm.

Forud for vedtagelsen var der en meget grundig behandling af anlægsloven, som blandt andet omfattede fire samråd, tre tekniske gennemgange, én eksperthøring og næsten 200 udvalgsspørgsmål.

Det er meget vigtigt, at så stort et projekt bliver planlagt og undersøgt grundigt. Ikke mindst i forhold til miljøet og klimaet. Derfor den grundige proces, og der er også besluttet en række kompenserende tiltag, så vi sikrer ålegræs, marin havpark og flere andre ting.

Det er helt fair, at der er bekymringer – for de lastbiler, der nu skal køre til Amager i stedet for Østerbro. For torsken, vandgennemstrømningen, og for hvad det betyder for ens egen bolig, hvis man bor i nærheden.

Men det er ambitionen at tage hånd om disse bekymringer, så godt vi kan, og jeg ved, at både Københavns Kommune og By & Havn gør alt, hvad de kan for at mindske gener.

Og så har jeg en ambition om, at når vi skal til at bygge boliger, så bliver Lynetteholm CO2-reducerende; blandt andet på grund af højklasset kollektiv transport, der reducerer transportbehovet.

Hjemmel til at fjerne klageadgang
I loven er der også hjemmel til at fjerne klageadgang via administrative organer.

Det er modstanderne af Lynetteholm imod, men omvendt er der også et hensyn til, at projektet, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet, rent faktisk gennemføres. Dette hensyn er vigtigt helt principielt at holde fast i, da der ikke er nogen over eller ved siden af Folketinget.

Der er derved en demokratisk forpligtelse i, at Folketingets beslutninger rent faktisk gennemføres. Der er selvfølgelig fortsat mulighed for at få sagerne prøvet ved domstolene, og jeg har den principielle betragtning, at det kun bør være domstolene, som kan tilsidesætte den lovgivende magts ønske om udførelsen af et projekt. Sådan må og skal det være i vores demokrati.

Det diskuterer jeg gerne, og jeg står også på mål for forarbejdet og loven om anlæg af Lynetteholm. Derimod vil jeg gerne slå et slag for, at vi alle gør en indsats for at give et retvisende billede af, hvad sagen handler om.

Rapport er slet ikke så hemmelig
Det er alt for let at plukke et hjørne af debatten og puste til en myte om, at der er hemmelige rapporter og gedulgte regnestykker og motiver.

Det til trods for, at den såkaldte "hemmelige rapport" kan findes på Folketingets hjemmeside, og den økonomi, den beskriver, ikke har betydning for anlægget af Lynetteholm. Det gør ikke noget godt for debatten.

Jeg er helt med på, at ikke alle synes, at det er en god ide at stormflodssikre med en stor halvø, der også kan bruges til boliger. Det var heller ikke alle, der stemte for loven.

Sådan er det i et demokrati – meninger brydes, og vi gør det bedste for at overbevise hinanden. De næste mange år håber jeg, at der bliver en god debat om de muligheder, der nu kommer, og jeg håber, at også modstanderne vil være med til den debat.

Det handler om fremtidens by, og den debat er vigtig at tage på et ordentlig faktuelt grundlag og med så mange synspunkter som muligt repræsenteret.